Algebehandling af eternit-tage

Eternittage er elskede af mange, grundet sin lange holdbarhed. Eternittage kan renses og behandles, såvel som andre typer af tag – der kan dog bare være en række forhold, som kan ændre processen.

Vær opmærksom på, at hvis dit eternittag er fra før 1987, er de lavet med asbest og så vurderer vi fra sag til sag, hvordan det behandles bedst. I tilfælde af, at dit tag er lavet med asbest, vil Algedræberen foretage algebehandlingen på mere skånsom vis, så asbesten ikke frigøres ud i den blå luft. Dette er bare én af de overvejelser vi vil gøre os, i tilfældet af et asbesttag. Det er vigtigt at huske på, at asbesten er med til at øge holdbarheden i dit tag markant. Derfor vil det også være vigtigt for Algedræberen at finde en algebehandling,  som også tager hensyn til, at asbesten ikke skal spredes.

Hvordan ser man om ens tag er produceret med asbest?

Jo, I alle plader er der indprentet en kode, der kan hjælpe dig med at datere dit tag. Koden består af 5-10 tal, og hvis det første nummer i talrækken er 4 eller 5, betyder det, at der ikke er asbest i taget. Hvis du i stedet for ser, at koden starter med 0 eller 1, kan du vide dig sikker på, at der er asbest i taget.

Proceduren som Algedræberen oftest benytter er først at algebehandle taget/overfladen. Vind og vejr vil herefter sørge for, at mos og alger fjernes fra overfladen – og taget står tilbage flot og skarpt.